Forside

Hvordan det gik til vi fandt vores toller!

Claus og Jeg havde længe talt om at få en hund. Da Claus så sidste år fik jagttegn og begyndte på at gå på andejagt. Herefter begyndte vi for alvor at se os om efter et nyt familiemedlem. Vi kommer begge to fra familier med hund og vi kender også det ansvar, som følger med. Men det at få en hund er samtidigt det bedste man kan invistere sin tid i, da arbejdet kommer mangefoldigt tilbage gennem hundens kærlighed. Vi er begge to aktive unge mennesker, så det skulle vores kommende hund også være. Ved en tilfældighed så vi denne rødhårede hund på DKK's hjemmeside og bestemte os for at undersøge sagen nærmere. Omhyggeligt undersøgte vi al litteratur, der fandtes på statsbiblioteket omkring Nova Scotia Duck Tollig Retriever, jo mere vi læste desto mere vidste vi, at tolleren var noget for os. Men hvor finder man lige sådan en hund henne? Ingen af os havde set denne hund live. Vi talte med vores tante Estrid, der er dyrelæge. Hun kendte lidt til tolleren og rådgav os, at vi selvfølgelig skulle få den hund. Både Claus og jeg er studerende og mente, at vi godt havde god tid til en aktiv hund. Jeg har altid drømt om at have mere end bare en familiehund og har altid håbet på, at min familie ville satse på det med vores hunde. men desværre så blev det aldrig til. Claus derimod er opvokset med jagthunde og har oplevet den aktive arbejdshund, hvilket jeg nu også har oplevet i de fire år vi har kendt hinanden. Alle folk har en mening om det at få hund. Men Estrid sagde, at det kun var op til os selv at beslutte, hvilket vi gjorde dog uden at fortælle det til venner og familiemedlemmer. Det kunne vi jo altid gøre senere. Efterfølgende surfede vi på internettet og googlede racen Nova Scotia Duck Tollig Retriever og fandt frem til en del hjemmesider om tolleren. Vi sendte et par mail ud til de bedste kennler i norden. Men på hjemmesiden andelokker.dk læste vi historien om tolleren Sigurt og besluttede os for, at ringe til Sigurts ejer Jan Jørgensen. Claus ringede og talte længe med Jan. Han kunne anbefale vi tog kontakt til Kennel Tollers Delight, hvor Sigurt også kommer fra. Spændt ringede Claus så til Tollers Delight. Vi fik lavet en aftale om at komme forbi hos Lars og Gea fra Tollers-delight ved Vejle og se tolleren. Bilen kørte hurtigt syd over og modtagelsen var rigtig god for hele 7 tollere tog imod os, ned på knæ og hilse på de vildt DEJLIGE hunde. Lars og Gea fortalte, at der måske var hvalpe på vej og det var Bluey (Toller´s Delight Midnight Blue) som ventede sig. Lars fortalte, at hun er Jan toller Sigurd´s kuld-søster. Vi begyndte at håbe på en hvalp fra Bluey, for smukkere kan en Toller vel ikke være?

Noget tid efter tog vi en tur til Mariager for at besøge tollerklub-nord. Her vi fik stiftet bekendtskab med en masser tollere og deres mennesker. Vi fik hilst på Sigurt og Sofus, samt deres "far og mor" (Jan og Kirsten Jørgensen). Sigurd ligner faktisk Bluey rigtigt meget, han er en flot fyr! Det var en god dag og med en følelse i maven af, at tolleren var den helt rigtige hund for os.

Nu kunne vi ikke gøre andet end vente og vente på, at der kom hvalpe. Men det var jo ikke sikkert og der var også andre som ventede på en hvalp. Hvad nu hvis der ikke var en hvalp til os? Skulle vi så vente længere? Vi talte flere gange med Lars og han kunne fortælle, at Bluey blev tykkere og tykkere. Efter flere klik dagligt på toller delights hjemmeside, men intet nyt, tog vi til Dybbøldagen i det sønderjyske. Men da vi så kom hjem, så vi nye hvalpebilleder på hjemmesiden. Bluey havde født tre hvalpe. Spændte ventede vi og lige pluselig ringede Lars.Totalt uforberedt på
at høre hans stemme - Er i spændte? JA.. I har fået en lille dreng! Med den besked var vi sikret en hvalp. Vi er vildt overraskede, det er svært at fatte, hvor heldige vi var.

Vi fik oplyst, at Andys far Patrick Put On Peanuts bor i Norge ved Marit Fossgaard. Et enkelt klik på nettet og vi fandt frem til deres hjemmeside. Her kunne vi se Patrick og hvor er han flot og dygtig! Efter at have besøgt Andy første gang sendte vi en mail til Marit, som hun besvarede. Vi blev enige om at holde kontakten og at Andy nok skulle blive noget helt særligt:)

Hvem er vi så?

Vi er et ungt par i slutningen af 20-erne, som blev gift i maj 2007. Claus er uddannet Museumstekniker på Djurslands Museum i Grenaa og har siden 2001 arbejdet for Fonden Dybbøl Banke i Sønderjylland. Her har Claus arbejdet som teknisk konsulent på et meget stort projekt omkring opførsel af en rekonstruktion af en dansk skanse fra 1864. Se også: www.1864.dk. Jeg mødte min kone Maria på Dybbøl Banke og vi har derfor mange minder og en stor kærlighed til denne egn som vi ofte vender tilbage til.

Maria er Sønderjyde og cand.mag i historie. Hun har arbejdet i Den Gamle By i Århus og på flere andre museer med at formidle historie.